“Jeg kan godt lide tanken om, at noget af det, jeg efterlader, kan hjælpe en familie med at være sammen, når de har allermest brug for hinanden. Derfor har jeg valgt at betænke Ronald McDonald BørneFond i mit testamente.”
- En giver med Ronald McDonald BørneFond i sit testamente
Din arv kan gøre en forskel for flere, end du tror.
Det kan være svært at forholde sig til at skulle skrive sit testamente, men når først du har taget stilling, giver det ro i maven – både for dig selv og for dine nærmeste.
Ingen af os ved, hvad morgendagen bringer. Men vi kan alle være med til at skabe tryghed for dem, vi holder af – og samtidig gøre en varig forskel for andre.
Når du opretter et testamente, tager du stilling til, hvordan din arv skal fordeles. Det giver ro og overblik for dine nærmeste og sikrer, at dine ønsker bliver respekteret.
Et testamente handler ikke kun om arv. Det handler også om de værdier, du ønsker, skal leve videre.
Mange tror fejlagtigt, at testamenter kun er relevante for mennesker med store formuer.
Uafhængigt af størrelsen på din samlede formue giver et testamente dig mulighed for selv at bestemme, hvordan og til hvem dine værdier skal fordeles. Det gælder, uanset om det handler om penge, personlige ejendele eller ønsket om at støtte en organisation, som ligger dit hjerte nær. Du bestemmer selv, hvilket aftryk din arv skal sætte.
Hvornår kan det være en god idé at oprette et testamente?
De fleste kan have fordel af at oprette et testamente, fordi det giver mulighed for selv at bestemme, hvordan ens formue skal fordeles.
Et testamente giver dig bl.a. mulighed for at:
Når du opretter et testamente, kan du i vid udstrækning selv bestemme, hvordan din arv skal fordeles. Dog er ægtefælle, børn og børns efterkommere såkaldte tvangsarvinger, hvilket betyder, at de har krav på en del af arven. Resten af din formue bestemmer du selv over. Hvis du hverken er gift eller har børn, kan du frit disponere over hele din formue.
Livet forandrer sig. Derfor er det en god idé med jævne mellemrum at gennemgå dit testamente og overveje, om det stadig afspejler dine ønsker og din livssituation.
Hos Ronald McDonald Hus skaber din arv et hjem for andre
Hos Ronald McDonald BørneFond og i Ronald McDonald Hus arbejder vi hver dag for, at ingen familie skal stå alene eller være adskilt, når deres barn bliver kritisk syg og indlagt.
En gave i dit testamente kan være med til at sikre, at også fremtidens familier får et hjem tæt på hospitalet – et sted med ro, nærvær og omsorg, når livet virker allersværest.
Vil du vide mere om arveforhold og vigtigheden af at skrive testamente, kan du få din gratis testamenteguide.
Få din gratis testamenteguide direkte i din indbakke. Guiden giver dig et godt overblik over arveloven, muligheder og de vigtigste overvejelser, hvis du ønsker at oprette et testamente.