Bliv frivillig

Gør en forskel for familier med kritisk syge børn

Bliv frivillig i Ronald McDonald Hus

Vær med til at skabe tryghed og hjerterum

Som frivillig i et Ronald McDonald Hus hjælper du med både praktiske opgaver og med at skabe den varme og tryghed, som betyder alverden for familier med et kritisk syg barn.

Når en familie bor hos os, er hverdagen ofte vendt på hovedet. Her kan en varm velkomst, en kop kaffe, en hyggelig aktivitet eller en rolig samtale gøre en reel forskel. Som frivillig er du med til at skabe den hjemlige stemning og det frirum, som gør husene til et trygt sted at være midt i en svær tid.

Der er mange måder at være frivillig på

Nogle frivillige elsker at bage, lave kreative aktiviteter eller hygge med børnene. Andre trives bedst med praktiske opgaver i køkkenet eller som vært i huset. Fælles for alle er ønsket om at gøre hverdagen lidt lettere for familierne og give dem små pusterum, når de har allermest brug for det.

Vi har brug for forskellige mennesker med forskellige styrker, og der er plads til at finde en rolle, der passer til dig.

Et fællesskab, man bliver en del af

Som frivillig bliver du en del af et varmt og engageret fællesskab med andre frivillige og medarbejdere. Mange fortæller, at de ikke kun giver noget af sig selv, men også får meget igen gennem relationerne, fællesskabet og følelsen af at være en del af noget meningsfuldt.

Vi holder blandt andet månedscaféer for alle frivillige samt sociale arrangementer og temaaftener cirka fire gange om året. Her deler vi erfaringer, lærer hinanden bedre at kende og bliver klogere på emner, der er relevante i mødet med familierne. Det kan for eksempel være oplæg om børns trivsel, nærvær eller hvordan man skaber små trygge øjeblikke i hverdagen.

 

“Det vigtigste er, at du kommer som dig selv”

Stella er 25 år, studerende og frivillig i Ronald McDonald Hus København. Når man spørger hende, hvad frivilligheden giver hende, svarer hun:

“Det minder mig om, hvad der er vigtigt, og det giver mig følelsen af, at jeg kan gøre en forskel. Vi frivillige bidrager med det ekstra lag af varme og nærvær. Vi er med til at skabe de små øjeblikke, som gør en forskel for familierne.”

Og til dem, der måske går med tanken om at blive frivillig, men er i tvivl om, hvorvidt de passer ind, har Stella et meget enkelt råd:

“Gør det. Du behøver ikke være en bestemt type menneske for at passe ind her. Vi er mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde, aldre og erfaringer. Det vigtigste er, at du kommer som dig selv.”

Der er plads til at være dig

Hos os behøver man ikke passe ind i en bestemt rolle for at blive frivillig. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af huset og bidrage med det, du er god til, og det, du har lyst til at give videre.

Nogle skaber hygge omkring spisebordet. Andre er gode til kreative aktiviteter, praktiske opgaver eller til bare at møde familierne med nærvær og et smil. Der er brug for mange forskellige mennesker og personligheder i husene, fordi familiernes behov også er forskellige.

Giv en hånd med

Hjælp med de praktiske opgaver, der får hverdagen til at fungere og gør huset hjemligt

Vær sammen med familierne

En kop kaffe, en samtale eller bare det at være til stede kan gøre mere, end man tror

Skab små pusterum

Bag pandekager, lav kreative aktiviteter, spil eller vær med til at skabe en hyggelig stund for børn og familier

Brug det, du kommer med

Frivillige har forskellige aldre, baggrunde, interesser og erfaringer. Der er ikke én rigtig måde at være frivillig på

Hvad der forventes af en frivillig

At være frivillig i et Ronald McDonald Hus handler først og fremmest om at møde familierne med varme, respekt og nærvær.

Familierne står i en sårbar situation, og derfor er det vigtigt, at du kan være til stede med ro, omsorg og situationsfornemmelse.

Vi forventer, at du:

Tryghed for både frivillige og familier

Som frivillig bliver du en del af familiernes hverdag i en særlig og sårbar periode af deres liv. Derfor bygger frivilligrollen på tillid, respekt og forståelse for den situation, familierne står i.

Alle frivillige får oplæring i vores traumebevidste tilgang. Det giver dig viden og redskaber til at møde familierne med forståelse og være med til at skabe et miljø, hvor der er plads til både nærvær, ro og privatliv.

Inden du starter, indhenter vi en børneattest, og alle frivillige underskriver en tavshedserklæring.

Du vil møde mange forskellige familier og livssituationer. Nogle forløb er korte, mens andre varer længere og kan være følelsesmæssigt krævende.

Derfor skal der også være plads til at passe på sig selv. Vi gør os umage for at skabe et støttende fællesskab, hvor de frivillige kan dele erfaringer og passe på hinanden.

Vil du gerne vide mere om at være frivillig hos os?

Kontakt Michael eller Nanette, hvis du vil vide mere eller allerede nu ved, at du gerne vil være frivillig i et af husene.

Bliv frivillig i Ronald McDonald Hus Odense

Hvis du vil vide mere om at blive frivillig i vores hus ved Nyt OUH i Odense, kan du kontakte husleder

Michael Voldsgaard Nielsen på

Bliv frivillig i Ronald McDonald Hus København

Hvis du vil vide mere om at blive frivillig i vores hus på Rigshospitalet i København, kan du kontakte husleder

Nanette Andersen på