Oftest stillede spørgsmål om Ronald McDonald Hus

Her kan du finde svar på de ofte stillede spørgsmål, som Ronald McDonald Husene får stillet. Hvis du ikke finder svar på det, du søger efter, er du velkommen til at kontakte os.

Om Ronald McDonald Husene

Et Ronald McDonald Hus er et familiehus tæt på hospitalet, hvor familier med et kritisk syg barn kan bo sammen, mens deres barn er indlagt.

Huset giver familien mulighed for at være tæt på barnet og samtidig bevare en hverdag sammen i trygge og hjemlige rammer.

Ronald McDonald BørneFond har to Ronald McDonald Huse i Danmark – ved Rigshospitalet i København og Nyt OUH i Odense. Huset på Rigshospitalet har plads til 12 familier ad gangen, og huset i Odense har plads til 15 familier.

Ronald McDonald Hus er for familier med et kritisk syg barn, som er indlagt på Rigshospitalet i København eller OUH i Odense.

Familier skal ikke selv søge om en plads i Ronald McDonald Hus.

Henvisning sker altid via barnets afdeling på hospitalet.

Ronald McDonald BørneFond er en selvstændig fond, men vores huse ligger i tæt tilknytning til hospitalet og har et nært samarbejde med både hospitalets afdelinger og regionerne. Det er hospitalets personale, der henviser familier til huset, og vi samarbejder tæt om at skabe de bedst mulige rammer for familier med et kritisk syg barn.

Ronald McDonald Hus drives af Ronald McDonald BørneFond, som er en privat, dansk fond. Det betyder, at vi ikke er en hospitalsafdeling eller en offentlig institution, men en selvstændig organisation, der driver og finansierer husene med støtte fra fonde, virksomheder og private bidrag.

Det særlige ved Ronald McDonald Hus er, at familierne ikke bare overnatter – de bor her. Huset er skabt som et hjem, hvor familier med et kritisk syg barn kan være sammen gennem hele indlæggelsen.

Hver familie har sit eget værelse med eget badeværelse, mens køkken, opholdsrum, legerum og de øvrige fælles faciliteter deles med de andre familier. Det giver mulighed for både privatliv og fællesskab i en tid, hvor hverdagen er vendt på hovedet.

Husets medarbejdere og frivillige er en del af hverdagen og er med til at skabe en varm og hjemlig stemning. Her er der ofte nogen, der har tid til at lege med børnene, spille et brætspil, være kreative eller tage en snak over en kop kaffe. Sammen skaber de et hjem uden for hjemmet, hvor familier kan finde ro, støtte og nærvær, mens deres barn er indlagt.

At flytte ind i Ronald McDonald Hus

Det er personalet på barnets afdeling, der henviser familier til Ronald McDonald Hus. Familier kan derfor ikke selv ansøge om et værelse.

Hvis en familie har behov for at bo tæt på hospitalet under barnets indlæggelse, kan de tale med personalet på afdelingen om muligheden for at blive henvist.

Da antallet af værelser er begrænset, kan der i perioder være venteliste, og det er derfor ikke altid muligt at tilbyde et værelse med det samme. Hvis familien har behov for et værelse, er det en god idé at tale med afdelingen om det så tidligt som muligt, så behovet kan afklares i god tid.

Hvis familien får tilbudt et værelse, hjælper hospitalet og Ronald McDonald Hus med resten, og husets medarbejdere sørger for at tage godt imod familien ved ankomsten.

Familier betaler som udgangspunkt ikke selv for at bo i Ronald McDonald Hus.

Inden familien flytter ind, søger barnets afdeling om kaution hos familiens hjemregion på familiens vegne. Når kautionen er godkendt, dækkes opholdet af Ronald McDonald Hus og regionen, så familien som udgangspunkt ikke selv skal betale.

Der kan være få omstændigheder som f.eks. frit sygehusvalg, hvor der ikke kan søges om kaution. Det vil stadig være muligt for disse familier at bo i Ronald McDonald Hus mod en daglig egenbetaling.

I Ronald McDonald Hus er det hele familien, der er i fokus. Derfor er der plads til, at begge forældre og barnets søskende kan bo sammen i huset. Hver familie får sit eget værelse, hvor de kan være sammen og trække sig tilbage, når der er behov for det.

Familier, der bor i Ronald McDonald Hus, kan også invitere bedsteforældre eller andre nære familiemedlemmer til at bo i huset i en periode, hvis der er mulighed for det. Det aftales altid på forhånd med husets medarbejdere, som vurderer, om det kan lade sig gøre. Der er i begrænset omfang gæstesenge til rådighed.

Det indlagte barn må selvfølgelig også gerne være i Ronald McDonald Hus, når barnets afdeling vurderer, at det lægeligt og sundhedsmæssigt er forsvarligt og muligt.

Når familien er blevet henvist til Ronald McDonald Hus og har fået tildelt et værelse, kan de bo i huset, så længe deres barn er indlagt.

Henvisning til Ronald McDonald Hus sker altid via barnets afdeling på hospitalet.

At bo i Ronald McDonald Hus

Ronald McDonald Hus er indrettet til at skabe trygge og hjemlige rammer, så familien kan bevare så meget af hverdagen som muligt, mens deres barn er indlagt.

Hver familie har sit eget værelse med eget badeværelse. Et sted, hvor familien kan få en god nats søvn, trække sig tilbage og være sammen, når der er behov for det. Værelserne er udstyret med dyner, puder, sengetøj og håndklæder til hele familien, og der er mulighed for at låne blandt andet en babyseng efter behov.

Huset har fælles køkken, spiseområde og opholdsrum, hvor familier kan lave mad, spise sammen eller slappe af. Derudover er der legerum, vaskemaskiner og tørretumblere samt udendørsområder, hvor både børn og voksne kan lege, finde ro eller bare være sammen.

Alle familier har deres eget køle-fryseskab og egne skuffer til madvarer i køkkenet, og familierne køber selv deres dagligvarer og laver de måltider, der passer til deres hverdag. Der er altid gratis kaffe og te, og på de fleste hverdage bliver der desuden bagt friske boller til husets familier om morgenen.

Fællesområderne deles med de øvrige familier og giver mulighed for både at være sammen som familie og møde andre familier, der også har et barn indlagt.

Ja. Vi ved, hvor meget familie og venner betyder, når et barn er alvorligt eller kritisk syg. Derfor er de altid velkomne til at besøge familien i Ronald McDonald Hus.

Da alle familier er i tæt kontakt med et meget sårbart barn, skal familien og deres gæster være meget opmærksomme på, at man ikke skal komme i huset, hvis man er sløj, forkølet eller har andre symptomer på smitsom sygdom.

Der er også mulighed for at fejre fødselsdage og andre særlige begivenheder sammen i huset. Vi ønsker, at Ronald McDonald Hus er et sted, hvor familien kan bevare så meget af hverdagen og fællesskabet som muligt.

Hvis familie eller andre nære pårørende ønsker at overnatte i huset, skal det aftales med huslederen på forhånd. Så kan der undersøges muligheder for en gæsteseng, hvis det er muligt.

Et Ronald McDonald Hus drives af et fast team af medarbejdere, som står for den daglige drift og er der for familierne gennem hele den tid, de bor i huset. Medarbejderne tager imod familierne, når de ankommer, hjælper dem godt på plads og står klar, hvis der opstår spørgsmål eller behov undervejs.

En vigtig del af hverdagen i Ronald McDonald Hus er også de mange frivillige. De har tid til at lege med børnene, spille brætspil, være kreative eller bare tage en snak med familierne over en kop kaffe. De arrangerer også løbende aktiviteter i huset for både store og små, som for eksempel bagning, kreative værksteder og andre hyggelige fælles oplevelser.

Sammen skaber medarbejdere og frivillige de trygge og hjemlige rammer, som gør Ronald McDonald Hus til et hjem uden for hjemmet.

Nej. Kæledyr må desværre ikke medbringes i Ronald McDonald Hus.

Ja. Begge Ronald McDonald Huse har parkeringsmuligheder, men de fungerer forskelligt.

Ronald McDonald Hus København

Familier kan få gratis parkering til én bil på hospitalets parkeringspladser. Det skal aftales med husets medarbejdere, som hjælper med at registrere bilen.

Ronald McDonald Hus Odense

Ved huset er der gratis parkeringspladser, som er forbeholdt Ronald McDonald Hus. Der er et begrænset antal pladser samt handicapparkeringspladser og Ewii-ladestandere til elbiler.

Ja. Der er gratis wifi i hele Ronald McDonald Hus, og alle værelser har tv. Derudover er der en fælles tv-stue, som familierne frit kan benytte.

Tv’et på værelserne har ikke almindelige tv-kanaler, men det er muligt at benytte egne streamingtjenester eller tilslutte en spillekonsol eller anden enhed.

Hverdagen i Ronald McDonald Hus

Hverdagen i Ronald McDonald Hus er forskellig fra familie til familie. Nogle tilbringer det meste af dagen på hospitalet, mens andre har mere tid i huset mellem behandlinger, undersøgelser og hvile.

Familierne kan komme og gå, når det passer med barnets behandling og hverdag. Af hensyn til familiernes tryghed er døren til huset altid låst, men alle familier får et nøglekort, så de kan komme ind, når de har brug for det.

I løbet af ugen er der også forskellige aktiviteter og fælles oplevelser i huset. Det kan være kreative aktiviteter, fællesspisning eller andre arrangementer. Særligt for raske søskende er der løbende aktiviteter, hvor de kan lege, være kreative og få et pusterum fra en hverdag, der ofte er præget af sygdom.

Der er ingen forventning om, at man skal deltage i aktiviteterne eller de fælles arrangementer. Man deltager i det omfang, man har overskud og lyst.

Nogle familier finder støtte i samværet med andre, mens andre har brug for ro og privatliv. Begge dele er der plads til i Ronald McDonald Hus.

Der er ingen faste rutiner i huset, og hver familie kan tilrettelægge hverdagen, så den passer bedst i forhold til barnets behandling og familiens egne behov.

Ronald McDonald Hus er indrettet, så hverdagen fungerer så enkelt som muligt. På den måde kan familierne bruge deres kræfter på det, der betyder mest – at være sammen.

Familierne køber selv deres dagligvarer og laver deres egne måltider i husets fælles køkken. Hver familie har sit eget køle-fryseskab og egne skuffer til madvarer, så det er nemt at skabe sine egne hverdagsrutiner.

Huset har også vaskemaskiner og tørretumblere, som familierne frit kan benytte. Rent sengetøj og håndklæder er altid tilgængelige, så det nemt kan skiftes efter behov.

Ronald McDonald Hus er et fælles hjem, hvor alle hjælper med at få hverdagen til at fungere. Familierne rydder derfor op efter sig selv i køkkenet og de øvrige fællesområder, tager deres egen opvask og holder deres eget værelse rent. Husets fællesområder bliver rengjort af professionelt rengøringspersonale på hverdage.