Når familien har allermest brug for hinanden
Din støtte er med til at give familier med kritisk syge børn et trygt sted at være sammen tæt på hospitalet.
Et hjem, når livet bliver vendt på hovedet
Når et barn bliver kritisk syg og indlagt, bliver hverdagen vendt op og ned for hele familien.
Pludselig handler dagene om hospitalsstuer, undersøgelser og lange timer fyldt med bekymring og uvished. Barnet har mest bare brug for forældrene ved sin side – døgnet rundt. Men søskende derhjemme har stadig brug for tryghed, nærvær og en hverdag, der hænger sammen.
For mange familier betyder indlæggelsen lange afstande, praktiske udfordringer og risikoen for, at familien bliver splittet i en periode, hvor den har allermest brug for at være sammen. Midt i alt det svære bliver det vigtigt, at hele familien stadig kan være tæt på hinanden.
Et sted, hvor familien kan trække vejret
Det er derfor, Ronald McDonald BørneFond findes.
Vi driver Ronald McDonald Husene ved Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Her kan familier med et kritisk syg og indlagt barn bo tæt på hospitalet i rolige og hjemlige omgivelser.
Familier får deres eget familieværelse med bad og toilet og adgang til fælles køkken, opholdsrum og plads til både hverdag, samvær og ro. Det betyder, at forældrene kan være tæt på det indlagte barn, sammen med søskende. Vi kan ikke fjerne sygdommen eller bekymringerne, men vi giver familierne en tryg base i en usikker tid.
Du kan være med til at holde dørene åbne
Din støtte får en helt konkret menneskelig betydning og giver flere familier et trygt sted at bo, mens deres barn er indlagt.
Smagen af hverdag hver dag
283 kr. sørger for friskbagte boller til alle familier hver morgen i en uge
Et trygt og rent sted at være
92 kr. dækker daglig rengøring i 14 dage pr. familie, vi har boende, så huset er rart og rent at være i hver eneste dag.
Hele familien tæt på
480 kr. dækker udgiften til én overnatning med alt inkluderet for en familie
"Kære alle. Tak for at gøre tilværelsen som familie lettere i denne svære tid. Vi er utroligt glade og taknemmelige for denne mulighed. På gensyn til næste operation."
- Gæstebog, familie i Ronald McDonald Hus København
Husk, at din støtte er fradragsberettiget
Ja. Når du oplyser dit CPR-nummer, bliver din støtte automatisk indberettet til SKAT. Du kan få fradrag for donationer til godkendte velgørende organisationer på op til 20.000 kr. i alt i 2026.
Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis du giver 100 kr., sparer du ca. 26 kr. i skat.
Din støtte går direkte til driften og udviklingen af vores to Ronald McDonald Huse. Læs mere om husene her
Ja, du kan donere i forbindelse med fx fødselsdag, bryllup eller minde. Kontakt os, hvis du ønsker en personlig hilsen eller et takkekort.
Din støtte er med til at sikre, at endnu flere familier kan få et trygt sted at være sammen, mens deres barn kæmper for at blive rask.