Da Ronald McDonald Hus Odense åbnede, fik Kasper Stougaard fra Højby S&G en idé: Familierne i huset skulle have mulighed for at blive en del af det lokale foreningsliv, mens de bor i huset.
Derfor står foreningen nu klar med blandt andet fodbold, håndbold og badminton. Tilbuddet gælder hele familien, men kan ikke mindst give søskende mulighed for at komme lidt væk, være aktive og få et pusterum fra en hverdag, hvor sygdom og hospital naturligt fylder meget.
I Fyens Stiftstidende fortæller både Kasper Stougaard og husleder Michael Voldsgaard Nielsen om initiativet og tankerne bag.